Nåå så forstår jeg bedre

I sidste uge var jeg, som jeg er hver dag, ude ved min hest. Den står opstaldet på et ridecenter, hvor der er rigtig mange skønne mennesker. Den her specifikke dag, oplevede jeg både op- og nedtur indenfor bare et par timer. Da jeg ankom til stalden, stod 2 skønne personer, vi hilser – jeg havde haft en god dag på arbejdet og følte som altid en glæde og forventning over at være på vej til at se min hest og ride en tur og selvfølgelig var jeg glad for at se mine ”hestevenner”. Den ene siger: åh Louise, man glemmer helt at man havde en dårlig dag, når man ser dit glade ansigt – jamen tak – det er jeg da glad for at høre…jeg blev lige 10 cm højere.

Når man ofte kæmper med smerter og manglende overskud, er det lige præcis disse bemærkninger der gør det hele værd. Jeg sætter altid en ære i at man ikke kan se at jeg er syg – så uanset hvor ondt jeg har eller hvor træt jeg er, viser jeg det ikke – og så er der desværre perioder hvor det ikke kan undgås at kunne ses. Men oftest er først når jeg kommer hjem at jeg viser det – eller egentlig mærker det. Og det er både godt og skidt – for selv om min søn er bare 4 år, så kan han se eller mærke hvis mor har en dårlig dag. Han er heldigvis god til at lege selv hvis jeg en dag ikke magter det og han er ikke en der ”vælter huset” hvis jeg er uopmærksom et øjeblik. Men for tiden har jeg en okay periode. Og den pågældende bemærkning varmede mit hjerte.

Et par timer senere, faldt jeg i snak med en anden person, som brokkede sig lidt over hvor meget tid der går med at have hest, og hvor svært det kan være at få tingene til at hænge sammen med job, familie, hus osv. Jeg kunne jo kun stemme i. Hvorpå hun spurgte mig om hvordan jeg dog kunne få det til at hænge sammen. Jeg fortalte at jeg var så privilegeret at være fleksjobber pga. dårligt helbred og så var jeg alenemor, så havde kun mig selv og min søn at tage hensyn til – hvorpå stemningen ændrede sig – nåå så du er kun fleksjobber, ja så kan jeg bedre forstå at du har tid og overskud til at ha hest!! Øhh ja nemlig, tænkte jeg, for når man er fleksjobber har man jo al den tid og overskud i verden, ikke som jer almindelige mennesker, der har et rigtigt job og er rigtigt trætte, når i kommer hjem fra job.

Straks tænkte jeg at her havde vi med en person at gøre, der måske var lidt træt af sit eget job eller manglede lidt overskud lige pt., som åbenbart tror det er en dans på roser at være fleksjobber. Men ved du hvad – du kære almindelige lønmodtager med fast fuldtidsjob…det er ski ikke en dans på roser – jeg vil vove at påstå at jeg knokler mindst ligeså meget, om end ikke mere, i de timer jeg arbejder, end andre alm. lønmodtagere gør, jeg holder aldrig pause, fordi jeg ikke kan få mig selv til det. Jeg synes da også at du skal vide at det er super skønt at skulle besøge min fysioterapeut 1-2 gange om ugen for at passe min krop, at skulle ha taget blodprøver mindst 1 gang om måneden, ikke at måtte røre alkohol pga. sin medicin, at skulle besøge øjenlægen og hudlægen mindst 2 gange om året, at gå til kontrol på sygehuset hver 4. måned, flere gange om året at skulle ha sprøjtet sine led, at gå til scanning/røntgen jævnligt, at skulle tage sin lette kemomedicin 1 gang om ugen og vide at man kaster op natten efter, ikke at kunne sove ordentligt pga. smerter eller uro i kroppen, derudover spekulationerne over at man som fleksjobber altid er under overvågning og at der altid vil være loft over ens indtægt. Samtidig med at være alenemor, hvor sønnen også går til aktiviteter, også går til behandling og kontrol pga. et par udfordringer. Og derudover at skulle lægge ører til hårde bemærkninger om hvor let det er når man er fleksjobber.

Så ja godt jeg bare er fleksjobber, så jeg har tid og overskud til at have hest og mig tid. Puha det var hårdt. Heldigvis er jeg så privilegeret at jeg har fantastiske venner, veninder og familie, der ser mig som jeg er, accepterer mig for mig og som er der for mig i fald jeg har brug for det.

Husk altid at se tingene fra flere sider – du aner ikke hvad den person overfor dig, kæmper med.

Knus og kram

Louise

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s