Jeg er fleksjobber

Jeg var her for ganske nylig på dyrehospital med min kære hest, hvor vi bliver modtaget af den sødeste dame, som viser os til rette. Det viser sig at hun er fra samme område som mig oprindeligt og at vi har nogle fælles bekendte – snakken går og på et tidspunkt spørger jeg hvad hun laver der? for det forekom mig at hun hverken var dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Til dette svarer hun at hun er fleksjobber! (og så svarer hun ikke mere) – i min optik er det at være fleksjobber ikke en jobtitel, for mig svarer det til at sige at man er lønmodtager i stedet for at sige hvad man rent faktisk laver. Igen spørger jeg hvad hendes arbejde er der og først der svarer hun, dog siger hun stadig at hun er fleksjobber, ansat i x antal timer til at gå til hånde hvor det er nødvendigt. Okay det er jo supergodt – det må være et fantastisk spændende sted at arbejde, hvis man holder af dyr (og kan tåle at se blod). Jeg vil nok sige at hun er staldmedhjælper/alt-mulig-kvinde.


Jeg kan nemt risikere at få hug for at sige dette – men det at være fleksjobber, er altså ikke en jobtitel. Jeg er da ikke som titel fleksjobber i x antal timer. Nej jeg er kontorassistent og træner. Men som aflønningsform er jeg som udgangspunkt fleksjobber men på mit arbejde er jeg funktionærlønnet – og jeg behøver ikke retfærdiggøre det mere og hvem behøver egentlig vide det?

Jeg er med på at mange er stolte af at være fleksjobbere og ja, det er jeg også selv. Mange har kæmpet i årevis for at blive det men burde man ikke være ligeså stolt af at være pædagog, kontorassistent, staldmedhjælper eller hvad det nu måtte være.

Selv er jeg så heldig stillet at jeg har en arbejdsplads der ikke ser mig som fleksjobber, jeg er kontorassistent og det ser de mig absolut som, jeg udfylder de opgaver jeg skal og er involveret i alle opgaver/arrangementer/processer der forekommer på min arbejdsplads. Nogle gange om måneden er jeg træner i ridning, hvor jeg har elever der elsker at få hjælp og vejledning af mig, nogle har redet ved mig i årevis og har da ikke den fjerneste ide om at jeg er fleksjobber og ikke arbejder fuld tid men hvorfor skulle de? De ved at jeg indimellem har problemer med benene, så der bliver aldrig kigget skævt til mig, hvis jeg en gang imellem, er lidt mere passiv end normalt når jeg underviser. Og det er vel sådan det skal være.

Indimellem får man den opfattelse at nogle fleksjobbere opfatter sig selv som 2. rangs mennesker, fordi de ikke arbejder fuld tid. Da min søster og jeg var små, arbejdede min mor ikke fuld tid, det havde mine forældre prioriteret, men jeg tror da bestemt ikke min mor følte sig som 2.rangs menneske pga. det – måske tværtimod. Så hvad er det der gør at ikke alle fleksjobbere med oprejst pande, kan sige hvad de laver/arbejder med? Det handler ekstremt meget om kollegaerne og arbejdspladserne også og deres opfattelse af andre. Jeg har desværre kendskab til 2 fleksjobbere, der er ansat hhv. 6 og 14 timer om ugen på forskellige arbejdspladser – ingen af dem bliver f.eks. inviteret med til firmafester og -arrangementer – jeg er rystet – det er da en frygtelig pine af sætte personen i – de er gode nok til at arbejde nogle timer om ugen men ikke gode nok til at være en del af fællesskabet. På en tidligere arbejdsplads følte jeg mig ikke helt så godt tilpas, så det handler nok rigtig meget om at kæmpe videre og så finde sin rette hylde, som det selvfølgelig gør for alle mennesker, så man kan være glad og stolt over den tilværelse man har.

Er du på din rette hylde?

Kram fra Louise

2013-12-10 19.49.38

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s