”Bare en udfordring”
Jeg har en usynlig sygdom, jeg har gigt, men man kan ikke se det på mig, hvilket betyder alverden for mig. At have gigt føles, for mig og for mange andre, som at have permanent influenza, ikke snot og ondt i halsen, men der hvor kroppen føles som om den vejer 3 x så meget som den rent faktisk gør, i ved der hvor selv det at komme ud af sengen, at komme i bad, at stå og lave aftensmad, føles fuldstændigt uoverskueligt (læs gerne mit indlæg: https://2care4.me/2017/10/25/usynlig-sygdom/ ) . Nogle dage er bare det at komme op og komme afsted på arbejde, nok til at man bare trænger til at komme hjem under dynen igen – man er helt ekstremt træt – og med trætheden kommer smerterne – der hvor det at give sit barn en krammer eller løfte varer ind fra bilen, gør så ondt at man har mest lyst til at sætte sig ned og skrige i smerte – men man gør det ikke, for man skal jo være sej og det hjælper jo ikke at sætte sig ned og pyldre – det bliver det jo ikke bedre af – jeg tager ofte noget smertestillende, men samtidig ved jeg at om 2 timer er den helt gal igen, om ikke værre. Men jeg har jo nogle ting jeg skal i løbet af dagen. Og mit arbejde har jo selvfølgelig 1. prioritet, det er det der giver os smør på brødet, det er det der gør at jeg har kunnet købe et hus og renovere det selvom jeg er alenemor. Men det er også mit job, der gør, at jeg kan have en hest.

Læs resten →

Jeg har været stille meget længe, da jeg er travlt optaget af at renovere mit nye hus. Men inspireret af et opslag på Facebook i går om det at være fleksjobber og købe hus, kunne jeg godt mærke at det tændte noget i mig – min indre pengementor skræppede noget så grueligt op at jeg kl. 22.30 i går aftes bad kæresten kigge på mig og hjælpe med at brainstorme hvad der skal til for at jeg kan hjælpe andre fleksjobbere med at ta et økonomitjek….så det er vist på tegnebrættet.

Opslaget jeg refererer til handlede om det at være fleksjobber og kunne optage lån til hus/lejlighed og evt. bil og der var godt nok mange forskellige svar til om man kunne det – efter at jeg havde læst kommentarerne stod det klart for mig at der er enorm stor forskel på om man kan eller ikke kan få lov til at optage et lån til f.eks. huskøb, når man er fleksjobber, derefter brugte jeg lidt af natten til at surfe lidt rundt og finde andre forklaringer. Desværre viser der sig et billede af at nogle banker og pengeinstitutter bruge ”fleksjob-kortet” til at afvise folk, når de forhører sig om at ville købe hus/lejlighed (eller en bil for den sags skyld) – jeg forstår det ikke…Så kan vi altid argumentere om det er lettere at låne f.eks. en million i Vendsyssel end på Nordsjælland, men fakta er at huspriserne (og lønninger) er meget svingende rundt om i landet og ville jeg f.eks. ha købt et hus i Vejle til 1 million, havde det nok ikke været helt så nemt som det har været at finde et hus i nærheden af Løkken til 1 million. Men fakta er at nogle har svært ved at låne penge og sådan er det – men at man har svært ved at låne penge pga. at man er fleksjobber, det hænger jo ikke sammen. Mange fleksjobbere har udmærkede faste jobs med en stabil indtægt og det er det bankerne bør forholde sig til. Fremtiden kan være usikker for alle, alle kan blive syge, miste deres job, blive skilt osv. men som fleksjobber mener jeg personligt at man er kommet lidt på den anden side og bør nu kunne tage sit budget under armen og forholde sig til sin økonomi og sin fremtid.

Da jeg først kontaktede banken at jeg havde fundet et hus jeg var interesseret i og fik dem til at kigge på økonomien i det (jeg havde i forvejen selv et bud på hvad jeg med min økonomi burde kunne låne) fik jeg et blankt nej – jeg blev helt paf – og stille –…..OG så blev jeg gal – for gufanden om jeg kunne låne penge til et hus – så en time senere ringede jeg min rådgiver op og bad hende sende udregningerne til mig og en skriftlig begrundelse til afslaget. Det gjorde hun og kort tid efter sad jeg med den store lommeregner og gennemgik minutiøst udregningerne. Det viste sig for det første at hun havde brugt en 2 år gammel løn, som var noget mindre end i dag, og at et ekstra tilskud ikke var medregnet og så havde hun sat mit rådighedsbeløb urealistisk højt, forbruget på varme var sat til 3.000 kr. om måneden da det var det der stod i salgsopstillingen, men med i netop det huskøb havde jeg indregnet en renoveringsudgift til ny varmekilde og efterisolering, så varmeudgiften blev betragteligt mindre. Så da jeg selv havde styr på mine tal og følte mig rustet, satte jeg et møde i stand et par dage efter. Min rådgiver fik ikke et ben til jorden – jeg styrede mødet. Hun satte et par helt fair krav, som jeg hurtigt fik styr på. Kort efter bød jeg på huset (skambød så jeg havde flere penge til renovering), fik det og er nu i gang med at totalrenovere mit 170 kvm store parcelhus og jeg glæder mig som et lille barn til at flytte ind.

Der vil altid være nogle der får nej til at låne penge til et hus eller en bil f.eks. og for mange er det selvfølgelig fuldt berettiget, selvfølgelig skal man stole på sin bank og sin bankrådgiver, for ofte er det jo for ens egen skyld at svaret er nej, men man skal jo ikke stole blindt på alt. Har man styr på sine ting og er realistisk, burde det være muligt i det mindste at få en fornuftig dialog i gang med sin rådgiver om hvad der skal til for at kunne købe hus/bil/lejlighed eller at få et tilbud fra en anden bank. Banker er jo forretninger ligesom Brugsen og Netto – de skal tjene penge på folk, men det er også tilladt at være kritisk overfor de varer de udbyder. Ellers kan man måske række hånden ud og bede om hjælp til at få lagt budget og få et økonomitjek, måske af en anden end sin bankrådgiver (måske en pengementor). Det at man er fleksjobber burde i hvert fald ikke være et argument og heldigvis er der også mange fleksjobbere der ikke har problemer med at låne penge.

                                                Julekram fra Pengementor, fleksjobber og husejer Louise
                                  (der ser frem til at kunne hjælpe andre fleksjobbere med et økonomitjek)

Jeg var her for ganske nylig på dyrehospital med min kære hest, hvor vi bliver modtaget af den sødeste dame, som viser os til rette. Det viser sig at hun er fra samme område som mig oprindeligt og at vi har nogle fælles bekendte – snakken går og på et tidspunkt spørger jeg hvad hun laver der? for det forekom mig at hun hverken var dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Til dette svarer hun at hun er fleksjobber! (og så svarer hun ikke mere) – i min optik er det at være fleksjobber ikke en jobtitel, for mig svarer det til at sige at man er lønmodtager i stedet for at sige hvad man rent faktisk laver. Igen spørger jeg hvad hendes arbejde er der og først der svarer hun, dog siger hun stadig at hun er fleksjobber, ansat i x antal timer til at gå til hånde hvor det er nødvendigt. Okay det er jo supergodt – det må være et fantastisk spændende sted at arbejde, hvis man holder af dyr (og kan tåle at se blod). Jeg vil nok sige at hun er staldmedhjælper/alt-mulig-kvinde.

Læs resten →

I sidste uge var jeg, som jeg er hver dag, ude ved min hest. Den står opstaldet på et ridecenter, hvor der er rigtig mange skønne mennesker. Den her specifikke dag, oplevede jeg både op- og nedtur indenfor bare et par timer. Da jeg ankom til stalden, stod 2 skønne personer, vi hilser – jeg havde haft en god dag på arbejdet og følte som altid en glæde og forventning over at være på vej til at se min hest og ride en tur og selvfølgelig var jeg glad for at se mine ”hestevenner”. Den ene siger: åh Louise, man glemmer helt at man havde en dårlig dag, når man ser dit glade ansigt – jamen tak – det er jeg da glad for at høre…jeg blev lige 10 cm højere.

Læs resten →

Jeg har længe døjet med min ene hofte, jeg var lidt i tvivl om det er gigten der driller eller om det var noget andet. Jeg er i den situation at jeg er for syg til ikke at være tilknyttet sygehuset men for rask til at blive taget helt alvorligt, men endelig kom jeg ind til en læge som tog mig alvorligt. Jeg har længe decideret bedt om at en indsprøjtning i venstre hofte. Jeg har fået det et utal af gange i venstre knæ og højre hånd især. Denne gang fik jeg taget røntgenbilleder af hoften for at udelukke gigtaktivitet eller begyndende slidgigt. Og i går (fredag eftermiddag) skulle jeg ha scannet hoften. Jeg var så øm på nogle punkter omkring hoften at jeg bogstavlig talt gik i brædderne da lægen trykkede på dem – sandsynligvis pga. en slags betændelsestilstand i slimsækkene omkring hoftebenet, hvilket kommer til udtryk ved at mit venstre ben ikke fungerer helt optimalt og at det stort set altid smerter. Lægen spurgte om hun ikke skulle ta og sprøjte den med det samme….JOOO TAK!!!

Læs resten →

Og der mener jeg ikke mentalt (jo det er også hårdt, men ikke det jeg vil tale om i dag) – jeg mener bogstavelig talt at være stærk.

Jeg sætter en ære i at kunne klare mig selv, kunne løfte relativt tunge ting, kunne tage en staldvagt ude ved min hest, kunne samle en reol, kunne flytte det meste af min bolig selv da jeg sidst flyttede, kunne hænge et billede op osv. men en dag i sidste måned kom jeg altså til kort.

Jeg skulle flytte min søns trampolin, så der kunne blive slået græs under den, stormpløkkerne skulle op og skrues i igen og gud hvor var det hårdt. Jeg har set min eks flytte en trampolin legende let et utal af gange, så jeg tror overhovedet ikke jeg havde skænket det en tanke at det faktisk ikke var let og de der forpu….bandede stormpløkker, de er jo overhovedet ikke samarbejdsvillige.

På et tidspunkt var jeg så udmattet og frustreret at jeg kunne tude. Pludselig kom der en masse sørgelige tanker gennem mit hoved og imens jeg kæmpede med tårerne og tankerne og kæmpede videre. Overvejede at lade trampolinen stå uden stormpløkker, men jeg bor altså i Løkken og for dem som skulle være i tvivl…så stormer der stort set altid i Løkken og der skal ikke meget til før himmel og hav står i et.

Så der sad jeg i det våde græs med våd bagdel og kæmpede med stormpløkker, mens min søn stod ved siden af og sagde: mor skal jeg prøve eller stod oppe på trampolinen og råbte: mor, se lige hvor højt jeg kan hoppe. Og jeg blev så led og ked af at jeg næsten måtte opgive og drømte mig til en kæreste/mand/kammerat, der kunne fixe sådanne ting for mig, så jeg ikke skal blive så ked af hvor hårdt det er at være stærk.

Jeg skal lige huske at nævne at jeg fik alle stormpløkkerne i og tog en halv time på sofaen bagefter.

Har i ikke også prøvet at nå bristepunktet?

                                                                            Kram fra Louise

Jeg er i den uheldige situation at jeg er kronisk syg. Til gengæld er jeg i den heldige situation at jeg bor i velfærds-Danmark, hvilket gør at jeg har fået den mulighed at være fleksjobber.

Dette blogindlæg er skrevet efter et indlæg om at være fleksjobber i en lukket gruppe på Facebook. Emnet var om det var negativt eller positivt at kalde sig ’fleksjobber’ – personligt ser jeg sådan på det at jeg er meget heldig og privilegeret at være fleksjobber, men det er altså ikke, som nogen fejlagtigt tror, en dans på roser.

Først og fremmest skal man tænke på at de mennesker der er fleksjobbere, kæmper med fysisk eller psykisk sygdom – der er en grund til at de er blevet bevilliget fleksjob og for de flestes vedkommende har det været en årelang kamp at komme dertil, en kamp med (eller mod) systemet, sagsbehandlere, læger, behandlere, sygehusvæsen, én selv, ens famille og omgangskreds – og tit og ofte har omverdenen tvivlet på om man nu også var så syg som man gav udtryk for. Nu kan jeg af gode grunde ikke udtale mig på vegne af alle fleksjobbere, men jeg kender en del, der til trods for at være visiteret til fleksjob, rent faktisk presser dem selv og deres krop til det absolutte max eller langt over, for bare at være ligesom alle andre og blive accepteret som man er. Bagsiden af medaljen af at være fleksjobber, er at man konstant er under opsyn/overvågning, der er loft på ens indtjening, man optjener kun pension af de timer man arbejder (den nye reform), kommunen skal godkende ens job osv. men den største bagside er nok at man er anderledes, for for de fleste mennesker handler det om at være som alle de andre og på lige vilkår med alle andre og face it det er man ikke – på godt og ondt. Læs resten →

Når man kæmper med en usynlig sygdom og er i fleksjob, har man fået mange velmenende kommentarer med på vejen – desværre også det modsatte – her kommer nogle af dem jeg har fået: – du ser da ikke syg ud – bare det var mig der kunne gå hjem fra skole/arbejde når jeg ikke gad mere – det med din sygdom, det er vel også bare hvad man selv gør det til – min moster har også gigt men hun arbejder da fuldtids – det med at have ondt i benene, det kender jeg godt – hvis du nu ikke red, kunne du jo nok arbejde mere – træthed, ja det har vi jo alle efter 8 timers arbejde osv. osv. og uanset om kommentarerne nok har været sagt med gode intentioner, så kan det simpelthen ikke undgås at de sårer – der er ingen INGEN der ved hvordan JEG har det eller hvordan MIN krop har det og dermed er der heller ingen der på nogen måde er berettiget til at kunne udtale sig. Læs resten →